Velkommen til Ejerforeningen Lille Taffelbay.

Alle med interesse for vores ejendom kan se en række informationer om både ejendommen og foreningen her på hjemmesiden. Såfremt teksten får en orange farve kan du klikke på den. Således føres du videre på siden. Alternativt kan menupunkterne ovenfor benyttes.

Hjemmesiden er oprettet med det formål, at beboerne let kan finde håndværkerliste, vedtægter for foreningen, husorden, information om ejendommen og lignende. Beboerne kan med login få adgang til referater fra generalforsamlinger, regnskaber, budget, vedligeholdelsesplan og andre ikke offentlige dokumenter.

Alle ejere/beboere er forpligtede til at orientere sig om indholdet i menupunktet VIGTIG INFO. Her beskrives bl.a. regler for indhentning af storskrald af Gentofte kommune samt regler for tilslutninger til alle installationer i rørskakten ved køkken. Bemærk at alle installationer i rørskakten er ejerforeningens ejendom og ansvar.

Bestyrelsen vedligeholder hjemmesiden. Hvis du savner noget på siden, kan du henvende dig til bestyrelsen.

Vores ejendom administreres af DEAS. DEAS kan kontaktes, såfremt der måtte være spørgsmål til driften af ejendommen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

NYHEDER

06-03-2025

Opfølgning på generalforsamlingen den 5. marts 2025

Tak til alle jer, der dukkede op til årets generalforsamling.
 

Referatet er nu tilgængeligt på hjemmesiden efter login, så du kan genopleve de spændende højdepunkter (eller tage et kig, hvis du gik glip af noget). 
 

På hjemmesiden finder du også historiske regnskaber, budgetter og bestyrelsens beretninger for de seneste år. Hvis du ikke fik alt med i går (eller var forhindret i at deltage), kan du opdatere dig der.
 

Fremmødet var imponerende over 50 % målt på antal lejligheder og efter fordelingstal.
 

Telefonlisten, der blev udarbejdet efter generalforsamlingen i 2024, er nu opdateret og kan findes under menupunktet LOGIN. 
 

Vi kan nu rette fokus mod en tiltrængt opfriskning af opgangene. Vi planlægger at prioritere lidt nye vandrør i fyrrummet og et par småreparationer på taget. Vi overvejer desuden en opgradering af ventilationsanlægget.
 

Ellers sigter vi mod en opfriskning af den ydre del af ejendommen i de kommende år. Givetvis til stor begejstring for lokalområdet og forbipasserende.  

25-02-2025

Arbejde på Strandvejen fra marts til juni 2025

Novafos skal udskifte vandledninger og Gentofte Kommune (Park og Vej) skal lave fortorve og vejafvanding. Begge dele sker i perioden fra marts til juni 2025. Det antages at de koordinerer arbejdet. 


Det er surt nu, og i 2026, men det bliver rart, når projektet er færdiggjort. Arbejdet udføres i to etaper i 2025 og 2026.
 
Håber, de husker, at de fleste ejendomme på Strandvejen har en fibernetsledning til ejendommen umiddelbart under fortovsfliserne.

Forvent at der vil være parkeringsudfordringer i perioden.
 
Følg selv med i udviklingen af arbejdet i forhold til det der vedrører vores matrikel.

 

23-01-2025

Regnskab for 2024 og budget for 2025 er på hjemmesiden

Bestyrelsens beretning er nu tilgængelig på hjemmesiden efter login.

 

Der er også regnskab for 2024 og budget for 2025. 


Der var ingen kommentarer til regnskab fra revisor, så det blev traditionen tro godkendt. 

Vi havde et overskud på omkring 120.000 kroner (renset for indbetalinger til bilopladere), men pengene vil blive brugt i 2025 og 2026. Her implementere vi en del vedligeholdelsesopgaver.

Hvis du læser bestyrelsens beretning vil du være helt opdateret.

Vi håber alligevel at du/I møder op til årets generalforsamling.

Husk at hvis du har ting du ønsker formelt skal diskuteres under EVENTUELT på generalforsamlingen, så skal det sendes til DEAS eller bestyrelsens mail senest den 15. februar jf. vedtægterne.  

23-01-2025

Se forbrug af fælles varme, el og vand efter login

Vælg menupunktet FÆLLES EL, VARME OG VAND til venstre efter login.

 

Det er nu lovpligtet at I alle orienteres om vandforbruget. 
Der findes information om dette efter orientering om elforbrug og bilopladninger.

Se alle nyheder